10. klasse er netop hjemvendt fra den årlige skitur til Østrig.
Alle havde en dejlig tur, selvom termometeret kravlede ned under -20 grader! Sne var der dog masser af og solen skinnede de fleste dage, så alle fik kulør på kinderne.
Igen i år var forældreforeningens juletræsfest et tilløbsstykke uden lige…
Kor, Idaho og lillekor underholdt lige så fantastisk som de plejer og det store juletræ blev indviet med dans i salen, efterfulgt af et besøg af selveste julemanden!
Ellers blev der nydt æbleskiver, gløgg og sodavand og lavet flotte juledekorationer og andet julepynt.
Tak til forældreforeningen, der stod bag denne dejlige dag for børn, forældre og andre barnlige sjæle på Ida Holsts Skole.
5. klasse havde selv skrevet og instrueret fredagens underholdning. De bød på et lille indslag om de forskelle der opstår, når gamle møder unge – i dette tilfælde ved et Luciaoptog på et alderdomshjem…
Skolens kommende 0. klasseselever besøgte sammen med deres forældre skolen, for at få et indtryk af skolens hverdag.
Mens forældrene blev fortalt om skolens hverdag, struktur og ikke mindst om børns skoleparathed, var de kommende elever sammen med Lisbeth og Annie hvor der bl.a. blev bagt dejlige, velduftende boller.
Skolen ser frem til at modtage de nye elever og glæder sig til igen at mødes i de kommende legestuer.
4. klasse har gennem længere tid, arbejdet med to store malerier i billedkunst.
I da var det tid til at afsløre værkerne for resten af skolen ved en uformel fernisering – billederne er blevet ophængt på pavillonen, og pynter flot i skolegården.
Efter afsløringen af værkerne, var der “champagne” og kransekage til kunstnerne fra 4. klasse.